søndag den 4. august 2013

Garnscoop i Randers

Ferien tilbringes primært i det jyske. I går gik turen til Randers og det lykkedes at få resten af familien med i Rosengade til butik Uldma, som jeg havde spottet på nettet inden afgang. Lækker butik med super gode tilbud. Købte alt det lækre garn på billedet for 231 kr. Langt under en tredjedel af normalprisen. Der er lækkert uldgarn, smukt bomuldsgarn og Cashsilk- det blødeste silkegarn, som jeg længe har haft lyst til at prøve, men været for nærig til, da jeg ikke lige vidste, hvad jeg kunne hækle i den type garn. Hvis du er i nærheden af Randers er butikken en tur værd og lidt tilbudsgarn har jeg da ladet ligge;-)