Da jeg så dette lille bord til storskrald - i en mørkebrun og lakeret udgave - fik jeg et billede af hygge på mindstemusens værelse med hemmelige skatte i de små skuffer og teselskab med dukker og bamser. Var dog i tvivl om det skulle være den sarte douce stil der skulle præge farvevalg eller jeg skulle efterkomme hendes glæde for farver. Som jeg har skrevet før, så er det som om tredje barn ikke helt skal igennem samme principielle, velovervejede, korrekte mølle som de første to, så der blev skruet max. op for farverne. Det kommer ikke til at stå i stuen i disse farver, men jeg bliver alligevel lidt glad i låget hver gang jeg kommer ind på værelset og ser "farveladen". Hvad synes i?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar