For et par uger siden var jeg til sommerfest på arbejdet. Temaet var hippie, og jeg brugte anledningen til at kreere lidt. Har ingen billeder af mig selv i fuldt outfit, men lagt på stuegulvet ser det sådan ud:
Et par gamle cowboybukser har fået indlagt kile, så det blev til teltagtig, gulvlang nederdel. Kilen er lavet af to lag stof, for at få samme struktur/tykkelse som denimstoffet, og de to lag blev broderet sammen enkelte steder i stofftes mønster, for ikke at få balloneffekt.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde det var helt nemt at få kilen til at passe, men det lykkedes da.
På hovedet havde jeg hæklet tørklæde med bindebånd. Her gengivet med øvrige accesories samt alene.
På fødderne havde jeg hæklede barfodssandaler. Festen således gennemført på bare fødder. Transport til og fra foregik i Maosko.
Det var en skøn fest. Vi mødtes hos en kollega, som havde rullet oreganojoints til hele selskabet. Det var lige prikken over i'et. PS: fordel ved barfodssandaler= ingen ømme fødder dagen efter, men dog ret beskidte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar